Om Kastaniestrik
Tina 2016 lilleMit navn er Tina Vejlø Andersen og jeg er designeren bag Kastaniestrik.
Jeg har altid været meget kreativ og har strikket siden jeg var barn.
Det var med mine omgivelsers skepsis, at jeg sagde mit job som sygeplejerske op og
startede forfra. Heldigvis med støtte fra min familie. Jeg var nødt til at prøve det af, at skabe noget for mig selv.
Siden er jeg blevet uddannet faglærer, dels fra Skals Håndarbejds Seminarium, dels fra Seminariet for Kunst og Håndværk i Kerteminde.
I 2004 var jeg klar til at starte min virksomhed op.
Jeg er alene i værkstedet og har et afvekslende job, for der skal både designes nye produkter, de skal strikkes op og der skal pakkes kit, foruden alt hvad der hører til at drive en lille produktionsvirksomhed.
Jeg sætter pris på min uddannelse som sygeplejerske, men jeg har aldrig fortrudt at jeg tog springet og blev selvstændig – for mig har lykken ligget i en strikkepind…

Om garnet
Garnet til mine strikkekits kommer udelukkende fra Shetlands Øerne, hvor jeg samarbejder med spinderiet Jamieson’s of Shetland.
Det er et familiedrevet firma, der i 5 generationer har arbejdet med ulden fra det oprindelige shetlandske får.
Fåret har kun kontakt til mennesker om sommeren, når ulden skal klippes, ellers klarer fårene sig selv i det barske landskab og i det hårde vejr, betingelser der gør at fårene udvikler den fineste og blødeste uld og lammeuld. Familien farver selv ulden og spinder den til garn på deres eget uldspinderi. Det er unikt at de formår at spinde garn af 100% ren shetlandsk uld, der ellers traditionelt anses for at være for fin til at kunne spindes, men det kan familien Jamieson.
Jeg arbejder hovedsagligt med de to kvaliteter Spindrift og Ultra.
Der findes mange skønne garner af naturfibre, men jeg foretrækker at arbejde med uld.
Mennesket har brugt fåret som husdyr helt tilbage til stenalderen og har nydt godt af kød, skind og ikke mindst har ulden været værdifuld til beklædning.
Uld er et dejligt materiale at strikke med og det har nogle helt særlige egenskaber.
Det er tankevækkende at det ikke er muligt at efterligne ulden og dens egenskaber i kunstigt fremstillede fibermaterialer.

Om strik
Strik har altid været en del af mit liv og at strikke er for mig et nærmest basalt behov. Det er både afstressende og udfordrende at udtænke et nyt design, at strikke det og se det færdige resultat.
Jeg vil helst have et strikkeprojekt med, når jeg skal ud af døren, selv på korte ture.
Derfor har jeg udviklet konceptet med mine små strikkekits.
Små strikkekits, som er gode at have med på farten og som passer ind i en travl hverdag.
Det er strikkeprojekter man kan gå til og fra, som er overskuelige og hvor man hurtigt ser et resultat, uanset hvor rutineret en strikker man er.
I sortimentet af strikkekits er der naturligvis også større projekter, der kræver mere plads og tid. Uanset om det er små eller store kits jeg har designet er det altid gjort med omhu og tanke på detaljen.

Om H.C. Andersen
H.C. Andersen er en forfatter som har inspireret mig hele mit liv og stadig gør det.
Som dansker ligger H.C. Andersen og hans eventyr, historier og digte nok som et fælles ”DNA” i os alle sammen og er en del af vores kulturhistorie, som vi er stolte af.
Historierne er udødelige og de er en uudtømmelig kilde til inspiration og eftertænksomhed, så fulde af klogskab, empati, fantasi, fremsynethed og følelser.
Som H.C. Andersen er jeg født i Odense og som bysbarn bliver man fostret op med vores alle sammens store forfatter.
Historierne er stadig meget aktuelle og det er forunderligt at huske, hvordan man som barn hørte og læste historierne og var tryllebundet og når man genlæser dem som voksen, opdager man hvor mange lag der er i fortællingerne – det giver stof til eftertanke.
Jeg holder særligt af hans historie ”Lykken kan ligge i en pind”, som for mig, handler om at se efter lykken, for den findes.
Citaterne fra hans eventyr på mine små strikkekits er ment som en hyldest til en fantastisk historiefortæller.

Om inspirationen
Strik er blevet min levevej, men andre håndværk som vævning og broderi interesserer mig også.
Det optager mig at kombinere og udforske forskellige teknikker og materialer og sætte dem sammen til nye tekstile overflader og udtryk.
Jeg kan sagtens få en ide til et strikdesign, når jeg arbejder med et andet håndværk.
Når jeg ikke strikker arbejder jeg med maskinbroderi, mine værker indeholder en masse strikkede flader og fragmenter af strik, samt garn og en del forliste strikkeprøver.
Jeg er altid på udkig efter former, farver, overflader og teksturer.
Det er mig der passer kameraet, når vi som familie er på tur eller rejse og jeg sakker altid bagud, fordi der lige er noget, der skal fotograferes.
Heldigvis ryster min familie ikke længere på hovedet af mig, når jeg igen og igen tager billeder af rustikke døre eller et gammelt stakit, fordi den afskallede maling fanger mig og jeg synes det er smukt.

Bio3Når jeg skal udvikle nyt strikdesign kan inspirationen komme mange steder fra.
Et eventyr, et gammelt irret skibsskrog, men oftest får jeg inspiration fra naturen og de nære omgivelser. Jeg bor tæt ved vandet på Nordfyn og har den glæde at kunne gå i skoven, ved vandet og på stranden hver dag, året rundt.
Det betyder ikke nødvendigvis at indtrykkene bliver direkte omsat, men det kan være en bestemt farvekombination på en sten, forfaldet i en træstamme, isen der knækker itu eller solens stråler i strandkanten, som inspirerer til det næste projekt.
Det er ligeledes vores store og gamle kastanietræ og en lille nedfalden kastanieskal, der inspirerede mig til virksomhedens navn Kastaniestrik og til logoet.
Ideerne ligger ofte lige for fødderne og skal bare ”samles op” og bearbejdes – fordybelsen er sat i gang.

Lykken kan ligge i en kastanieskal…

 

Historien “Lykken kan ligge i en Pind” af H. C. Andersen
Nu skal jeg fortælle en Historie om Lykken. Vi kjende Allesammen Lykken: Nogle see den Aar ud, Aar ind, Andre kun i visse Aaringer, paa en enkelt Dag, ja, der gives de Mennesker, som kun een eneste Gang i deres Liv see den, men see den gjør vi Alle.

Nu behøver jeg ikke at fortælle, for det veed Enhver, at Vor Herre sender det lille Barn og lægger det i en Moders Skjød, – det kan være i det rige Slot og i den velhavende Stue, men ogsaa paa aaben Mark, hvor den kolde Vind blæser; dog Enhver veed nok ikke, og vist er det alligevel, at Vor Herre, idet han bringer Barnet, ogsaa bringer en Lykkegave til det, men den lægges ikke aabenlyst lige ved Siden af; den lægges et Sted i Verden, hvor man mindst tænker paa at finde den, og dog findes den altid; det er det Glædelige. Den kan være lagt i et Æble; det var den for en lærd Mand, som hed Newton: Æblet drattede, og saa fandt han sin Lykke. Kjender Du ikke Historien, saa bed dem om at fortælle den, som kan den; jeg har en anden Historie at fortælle, og det er en Historie om en Pære.

Der var en stakkels Mand, som var født i Armod, groet op i Armod, og paa den havde han giftet sig. Han var forresten Dreier af Profession og dreiede især Paraplyskafter og Paraplyringe; men han havde det neppe fra Haanden i Munden.

»Jeg finder aldrig Lykken!« sagde han. Det er en virkelig oplevet Historie, og man kan nævne Landet og Stedet, hvor Manden boede, men det er nu det Samme.

De røde, sure Rønnebær voxte som den rigeste Pynt omkring hans Huus og Have. I den var dog ogsaa et Pæretræ, men det bar ikke en eneste Pære, og dog var Lykken lagt i dette Pæretræ, lagt i de usynlige Pærer.

En Nat stormede Vinden ganske forfærdeligt; man fortalte i Aviserne, at den store Diligence blev af Stormen løftet op fra Veien og kastet hen som en Klud. Sagtens kunde da en stor Green blive knækket af Pæretræet.

Grenen blev lagt ind i Værkstedet, og Manden dreiede, i Spøg, af den en stor Pære og saa nok en stor, derpaa en mindre og saa nogle ganske smaa.

Træet maatte dog engang sætte Pærer, sagde Manden, og saa gav han dem til Børnene at lege med.

Til Livets Nødvendighed i et vaadt Land hører nu rigtignok en Paraply. Hele Huset havde til fælles Brug kun een; blæste Vinden for stærkt, saa vendte Paraplyen sig, ja den knækkede endogsaa et Par Gange, men Manden satte den strax i god Stand igjen; dog ærgerligst var det, at Knappen, der skulde holde den sammen, naar den var slaaet ned, altfor tidt sprang af, eller Ringen, der blev sat om den, gik itu.

En Dag sprang Knappen; Manden søgte efter den paa Gulvet og fik der fat i een af de allermindste dreiede Smaapærer, en af dem, Børnene havde faaet til at lege med.

»Knappen er ikke til at finde!« sagde Manden, »men den lille Ting kan nok gjøre samme Gavn!« Saa borede han et Hul i den, trak en Lidse igjennem, og den lille Pære sluttede godt i den knækkede Ring. Det var sandelig den allerbedste Sammenholder, Paraplyen endnu havde havt.

Da Manden næste Aar skulde sende Paraplyskafter til Hovedstaden, hvor han leverede det Slags, sendte han ogsaa et Par af de dreiede smaa Træpærer med en halv Ring om, og bad om, at de maatte prøves, og saaledes kom de til Amerika. Der mærkede man snart, at den lille Pære holdt langt bedre end nogen anden Knap, og nu forlangte man af Kjøbmanden, at alle Paraplyer, som fulgte efter, skulde lukkes med en lille Pære.

Naa, der blev Noget at bestille! Pærer i Tusindviis! Træpærer paa alle Paraplyer! Manden maatte tage fat. Han dreiede og dreiede. Hele Pæretræet gik op i de smaa Træpærer! Det gav Skillinger, det gav Dalere!

»I det Pæretræ var min Lykke lagt!« sagde Manden. Han fik nu et stort Værksted med Svende og Drenge. Altid var han i godt Humeur og sagde: »Lykken kan ligge i en Pind!«

Det siger ogsaa jeg, som fortæller Historien.

Man har den Talemaade: »Tag en hvid Pind i Munden, saa er Du usynlig!« men det maa da være den rigtige Pind, den, som gives os i Lykkegave af Vor Herre. Den fik jeg, og jeg kan ogsaa ligesom Manden hente klingende Guld, blinkende Guld, det allerbedste, det, der blinker fra Barneøine, det, der klinger fra Barnemund, og fra Fader og Moder med. De læse Historierne, og jeg staaer midt i Stuen hos dem, men usynlig, thi jeg har den hvide Pind i Munden; fornemmer jeg nu, at de ere glade ved hvad jeg fortæller, ja, saa siger jeg ogsaa: Lykken kan ligge i en Pind!